Udendørs træning i Odense

Fokus på styrke af hele kroppen, funktionel træning.

 

Jeg har siden april måned 2020 afviklet udendørs træninger i Odense for privatpersoner, som har interesse i at træne udenfor i den friske luft.

Træningen foregår om sommeren på Dyrskuepladsen med indgang ved Flemmings Allé. Om vinteren foregår træningerne nær Odense ZOO.

Det eneste du skal medbringe er et underlag og så være omklædt i sportstøj, så sørger jeg for redskaber og god musik!

 

Tilmelding og betaling

Der betales pr. gang, prisen er 75,-.

Der er også mulighed for at købe 5-turs klippekort til en pris på 295,-.

 

Hvilken træningsform er det?

Træningerne er en kombination af puls og styrke, men primært styrketræning af hele kroppen, både med kropsvægt og redskaber/vægte.

 

Gang-til-gang træning eller 8-ugers forløb

Du kan enten tilmelde dig én træning af gangen eller et 8-ugers forløb med henblik på at opnå et vægttab i et fællesskab og skabe mere motivation. Her arbejder vi fokuseret på at opnå et fedttab og en sundere livsstil.

Forløbene kan du læse nærmere om i Facebook-gruppen, som du endelig bare skal anmode om adgang til!

Hvilke ugedage foregår træningerne?

Det er typisk mandage og onsdage, at der tilbydes træninger, men også weekender i perioder.

Tidspunkterne afhænger af årstiden, da der skal være dagslys.

Træningernes varighed er mellem 50-60 minutter.

 

Ugedage og tidspunkterne kan ses i den lukkede Facebook-gruppe løbende.

Så anmod endelig og inviter også gerne venner/bekendte ind, som kan have interesse for noget træning under åben himmel!

LINK til Facebook-gruppen:

https://www.facebook.com/groups/896349224174817

FB-grp