BETYDNINGEN AF ET GODT NETVÆRK!

Jeg har altid ment, at det var godt at kende mange forskellige mennesker.
Dette er jeg blevet bekræftet i, i min tid som selvstændig og generelt gennem årene!

I dette indlæg vil jeg komme med eksempler på essensen af et godt netværk
samt nogle konkrete tips til, hvordan du kommer i kontakt med flere mennesker.

Mine forældre har opdraget mig til, at hilse på folk også selvom man ikke kendte dem (endnu). 

At være imødekommende og smilende er nogle væsentlige evner, som man kan tilegne sig og udvikle gennem tiden, som menneske.

Efter min tid som selvstændig erhvervsdrivende, er det blevet endnu mere tydeligt for mig, at det er væsentligt at smile og være venlig overfor andre mennesker.

Jeg har i min tid som selvstændig også fundet frem til, at nogle af mine tidligere bekendtskaber kunne hjælpe mig med nogle kontakter og potentielle samarbejdspartnere. 

Derudover har jeg også mødt nye mennesker, som har været søde og venlige med bl.a., at skabe relationer, videre kontakter samt hjælp til udvikling af mit logo til firmaet. 

Mange TAK til jer!

BEHANDL FOLK ORDENLIGT OG MED RESPEKT!

Du ved aldrig, hvornår du møder nogle folk, som kan få en væsentlig betydning for dit liv, såvel privat som arbejdsmæssigt! Så giv alle mennesker en chance og døm aldrig nogen på forhånd

HVORDAN FÅR JEG FLERE KONTAKTER OG ET GODT NETVÆRK 

En simpel måde er, at være smilende og åben overfor andre mennesker, da du jo i realiteten ikke ved, om det er en ven/samarbejderpartner eller andet, som du lige har mødt!

Et konkret tip er, at du skal være venlig og nysgerrig på andre mennesker.
Mange har en tendens til, at snakke utrolig meget om sig selv og det er jo nu engang sådan, at det man fortæller er noget man ved i forvejen.

Så vend den om og spørg ind til andre, lyt aktivt og spørg yderligere interesseret ind – måske lærer du noget nyt?

På den måde vil andre mennesker også finde dig interessant og imødekommende og så skal du nok få lov til, at fortælle om dig selv, dine mål, idéer osv., i løbet af samtalen eller samarbejdet.

Et afsluttende citat fra mig:

Respekt er ikke noget man får, det er noget man gør sig fortjent til!”

Tak fordi, at du læste med! 

Du er meget velkommen til at dele indlægget med andre, der kan have gavn af indholdet.


/René Sehested, BedreDIG.