Sæt mål og nå dem

I denne artikel vil jeg skrive lidt om hvorfor du skal sætte mål og hvordan, samt give nogle eksempler på, hvad der kan hjælpe dig med at nå dine mål og hvad der ikke hjælper.

Du kan sætte mål inden for mange forskellige områder: karriere, livsstil, sport osv. 

Som menneske og individ har du alle muligheder og potentialet til, at opnå og blive lige hvad du vil, hvis bare du er villig til at arbejde for det!

Hvorfor skal du sætte dig mål?

Forestil dig en buschauffør, som ikke har en endestation, altså ikke aner hvor han skal køre hen, hvem ved så hvor han ender? Ja, det er jo fuldstændig tilfældigt og så vil andre forsøge at påvirke din retning, hvis du ikke selv er bevidst om dine mål.

Mål sættes for at vide i hvilken retning du gerne vil og skal arbejde hen imod og hvor du gerne vil ende, samt er med til at bevare fokus og motivationen undervejs.

Du vil, på vej hen imod dit mål, opnå læring, viden og personlig udvikling, hvilket du ikke kan lære andre steder!

Så mit forslag til dig er: 

  • Sæt dig ned med et stykke papir og en kuglepen.
  • Find ud af, hvad du virkelig gerne vil opnå med dit liv, hvad der driver og interesserer dig, hvad der gør dig spændt og ivrig efter at komme i gang.
  • Fokuser på alle de gode følelser, som du vil opnå ved at komme i mål.

GØR DINE MÅL KONKRETE:

Mange siger, at de gerne vil tabe sig, de vil spise sundere eller have flere penge.

Dette er ikke et konkret mål. For at komme med et eksempel:

Du vil gerne tabe dig, og når der så er gået 2 uger, viser det sig at du har tabt 1 kilo – men har du så nået dit mål? Nok ikke, men hvis du i stedet havde sat dig for, at du gerne vil tabe dig 5 kilo inden d. 15/6-2018, ja så var det konkret!

Et andet eksempel kan være: hvis du gerne vil leve sundere, så er der mange måder at leve sundere på, men hvor vil du helt konkret gerne sætte ind og leve sundere end du gør nu?

Du kan ikke have en plan for din dag før, at du har en plan for dit liv!

Et mål uden en plan er blot en drøm, det svarer lidt ligesom til et skib uden en kaptajn.
Du skal ikke skrive en detaljeret plan over de næste 2 år, men notere ned og overveje hvad de første skridt kan være for at komme godt i gang.

DET HJÆLPER AT:

+ Sætte konkrete mål

+ Lægge en plan – for at komme i gang

+ Tro på dig selv

+ Arbejde hårdt

+ Forestil dig hvordan du har det når du har nået dit mål

+ Lære af dine fejl

DET HJÆLPER IKKE AT:

– Sammenligne dig selv med andre, hvad de har og kan

– Have ondt af dig selv

– Give op

– Være negativ

– Udsætte handling

– Tage kritik personligt

TÅLMODIGHED!

Ligesom du ikke har taget de overflødige kilo på i løbet af 14 dage, vil du heller ikke kunne tabe de overflødige kilo på 14 dage..

En ting der er helt sikkert er, at det er hårdt og kræver meget, men en ting der også er helt sikkert er, at når du har nået dit mål, så er det alt besværet og det hårde arbejde værd!

Viden er ikke nok, du skal sætte handling bag for at der sker noget.

Du skal også minde dig selv om, at de svære perioder blot er midlertidige. 

Tænk over situationer i dit liv, hvor du følte at det hele var uoverskueligt og træls, var det permanent? Formentlig ikke..

FORMÅL:

Spørg dig selv, hvorfor du gerne vil opnå dit personlige mål.

Noter alle dine årsager ned. På den måde vil det forstærke din lyst til at arbejde hårdt og fortsætte også selvom det er svært og hårdt i nogle perioder. Det er vidst også det vi kalder for “livet”..

Et afsluttende citat fra mig:

“Du skal ikke være god for at starte, men du skal starte for at blive god!”

Vil have min hjælp til at være med på sidelinjen på din rejse til at opnå dit/dine mål, så kontakt mig gerne, det er nemlig noget jeg brænder for og et af mine mål – at hjælpe andre til et bedre liv!

Læs mere HER Tak fordi, at du læste med, jeg håber du kan bruge det og vil bruge det!


/René Sehested, BedreDIG.

Mine første år som selvstændig

BETYDNINGEN AF ET GODT NETVÆRK!

Jeg har altid ment, at det var godt at kende mange forskellige mennesker. Dette er jeg blevet bekræftet i, i min tid som selvstændig og generelt gennem årene!

I dette indlæg vil jeg komme med eksempler på essensen af et godt netværk samt nogle konkrete tips til, hvordan du kommer i kontakt med flere mennesker.

Mine forældre har opdraget mig til, at hilse på folk også selvom man ikke kendte dem (endnu). 

At være imødekommende og smilende er nogle væsentlige evner, som man kan tilegne sig og udvikle gennem tiden, som menneske.

Efter min tid som selvstændig erhvervsdrivende, er det blevet endnu mere tydeligt for mig, at det er væsentligt at smile og være venlig overfor andre mennesker.

Jeg har i min tid som selvstændig også fundet frem til, at nogle af mine tidligere bekendtskaber kunne hjælpe mig med nogle kontakter og potentielle samarbejdspartnere. 

Derudover har jeg også mødt nye mennesker, som har været søde og venlige med bl.a., at skabe relationer, videre kontakter samt hjælp til udvikling af mit logo til firmaet. 

Mange TAK til jer!

BEHANDL FOLK ORDENLIGT OG MED RESPEKT!

Du ved aldrig, hvornår du møder nogle folk, som kan få en væsentlig betydning for dit liv, såvel privat som arbejdsmæssigt! Så giv alle mennesker en chance og døm aldrig nogen på forhånd

HVORDAN FÅR JEG FLERE KONTAKTER OG ET GODT NETVÆRK 

En simpel måde er, at være smilende og åben overfor andre mennesker, da du jo i realiteten ikke ved, om det er en ven/samarbejderpartner eller andet, som du lige har mødt!

Et konkret tip er, at du skal være venlig og nysgerrig på andre mennesker.
Mange har en tendens til, at snakke utrolig meget om sig selv og det er jo nu engang sådan, at det man fortæller er noget man ved i forvejen.

Så vend den om og spørg ind til andre, lyt aktivt og spørg yderligere interesseret ind – måske lærer du noget nyt?

På den måde vil andre mennesker også finde dig interessant og imødekommende og så skal du nok få lov til, at fortælle om dig selv, dine mål, idéer osv., i løbet af samtalen eller samarbejdet.

Et afsluttende citat fra mig:

Respekt er ikke noget man får, det er noget man gør sig fortjent til!”

Tak fordi, at du læste med! 

Du er meget velkommen til at dele indlægget med andre, der kan have gavn af indholdet.


/René Sehested, BedreDIG.

Dine tanker bliver din virkelighed

Du har sikkert hørt det her ordsprog før: “Det du fokuserer på får du mere af!”.. og det er ganske rigtigt, uden tvivl, sådan det er.

Har du tænkt over det her f.eks.: Du eller en af dine nærmeste har lige købt en bil og pludselig ser du netop den type bil overalt på vejene.

Det samme, hvis du kigger efter gule biler, så ser du flere af dem, end normalt.

Derfor er det altså ikke lige meget, om du tænker positivt og holder fokus på de gode ting i din hverdag eller om du har fokus på negativt og de problemer, som du måtte have.

Jeg siger hermed ikke, at man skal undgå de problemer eller udfordringer man har i sin hverdag og liv, fordi dem har vi alle – det kan ikke undgås.

Det der er væsentligt er, at vi ikke lader os påvirke negativt af dem, men derimod ser de udfordringer, som vi har som noget der skal løses med et positivt og optimistisk livssyn.

Husk, at når vi har fokus på muligheder og løsninger vil der også opstå flere af dem!

Vi må huske på, at der er ikke hvad der sker mod os, men hvordan vi ser på livet, der er afgørende for vores livsglæde og humør. Det skal helst være sådan, at det er os selv, der styrer vores humør og ikke det, der sker i vores liv og omkring os.

SE DET SOM DET ER, IKKE VÆRRE END DET ER!

Når du så har de her problemer eller udfordringer eller svære perioder i dit liv, så er der desværre en tendens til at vi ser det hele meget værre end det er.

Tænk over de problemer, som du tidligere har klaret dig igennem i dit liv, var de virkelig så slemme, som du forsøgte af gøre dem til inde i dit eget hoved? Sikkert ikke.

Vi skal passe på med, at vi ikke ser de problemer og udfordringer vi møder på vores vej, værre og sværere end de er. 

Se i stedet lidt mere objektivt på situationen og vær opmærksom på, ikke at gøre det sværere og værre end det i virkeligheden er.

HVORDAN KAN JEG ARBEJDE MED MIT FOKUS?

For at arbejde med dit fokus, skal du være bevidst om, hvor du har dit fokus og din opmærksomhed i hverdagen.

Begynd så herefter, at arbejde på at ændre dit fokus til det mere positive og konstruktive syn.

HVER EN UDFORDRING ER EN MULIGHED FOR VÆKST!

Når alt kommer til alt skal vi også huske på, at de svære perioder og udfordringer som vi klarer os igennem løbet af hverdagen og livet, ja, det er altså med til at udvikle os, som menneske og gøre os til en endnu stærkere og bedre udgave af os selv. 

“At have problemer og udfordringer gør livet interessant og at overkomme dem giver livet mening!”

Tak for at du læste med – jeg håber du kunne bruge det!

/René Sehested, indehaver af BedreDIG.

7 Gode grunde til at have en mentalcoach i dit liv

I dette indlæg vil jeg uddybe de 7 gode grunde til, at du skal tilknytte en mentalcoach til dit liv og hvordan han/hun kan hjælpe dig samt mine erfaringer og synsvinkler. 

Der er en masse fordele ved, at have en coach til at hjælpe og guide dig på vej derhen, hvor du gerne vil, hvad enten det drejer sig om, at udvikle dig inden for din karriere, sport eller personligt. 

Herunder vil jeg uddybe de 7 gode grunde:

1) STYRKER TROEN PÅ DIG SELV:

En coach fokuserer på muligheder og løsninger. En coach arbejder på at frembringe dine ressourcer og styrker og få dig til, at udnytte og gøre brug af dem i dit liv.

2) HJÆLPER DIG MED AT OPNÅ RESULTATER – SER MULIGHEDERNE:

Her skal det forstås således, at det er dig, som fortæller om dine mål og ønskede resultater. Herefter går samtalen ud på, at søge efter mulighederne for at komme nærmere de resultater, som du gerne vil opnå.

3) HOLDER DIG OP PÅ DINE MÅL:

Hvis du fortæller om dine mål til en god ven/veninde eller et familiemedlem kan det ofte være svært for dem, at holde dig op på dine mål. De er måske for venlige, forstået sådan, at hvis du f.eks. siger: “Det går ikke så godt, jeg er gået i stå..” Så er det ikke særlig givende, at de svarer noget lignende: “Når ja, men det gør jo heller ikke så meget, du er god nok som du er..”

Her vil en coach fortsætte med at holde dig op på dine delmål og endelige mål/resultater og søge efter nye løsninger og muligheder.

4) MED TIL AT BEVARE MOTIVATION:

En coach er opmuntrende, engageret og interesseret i at se dig lykkedes og flytte dig i en rigtige retning. Han/hun er positiv og og gør alt for at sørge for, at din motivation ikke går helt i stå. Det er også mere motiverende for dig, at du ved, at du skal fortælle din coach hvordan det går løbende, om din udvikling osv. 

5) FORTROLIGHED MELLEM JER:

Alt det der bliver snakket om i løbet af samtalerne i et coachingforløb er fortroligt fra coaches side. En coach er en professionel faglig person, som har tavshedspligt. 

Det betyder, at du kan fortælle ALT til din coach og det i sig selv, oplever jeg er meget befriende for den enkelte klient.

6) LYTTER AKTIVT TIL DIG OG DINE BEHOV:

Her menes der, at en af coachen´s opgaver er, at lytte aktivt til, hvad du fortæller i samtalerne og hele tiden søge efter, hvad dine behov er og herefter spørge uddybende ind til dig, som klient. 

Du undgår altså hermed, at høre om den anden persons historie, mening eller holdning til dig og din situation, da det er DIT mål eller udfordring der er i fokus. 

7) NYDER AT SE DIG FÅ SUCCES:

Som coach nyder jeg at se mine klienter og deltagere få succes, med det som de definere som succes. Det at se et andet menneske komme tættere og tættere på den succes, som han/hun har arbejdet på i uger, måneder og måske endda år er en kæmpe gave og en af de største glæder i mit arbejde.

Husk: Den bedste investering du kan lave er i dig selv og din egen personlige udvikling – jeg lover dig, at du vil ikke fortryde det!

Tak fordi, at du læste med! 

Du er meget velkommen til at dele indlægget med andre, der kan have gavn af indholdet.


/René Sehested, mentalcoach, BedreDIG.

8 Ting du (måske) ikke vidste om mig

8 TING DU (MÅSKE) IKKE VIDSTE OM MIG!

Her kommer lidt viden og fakta om mig, som du måske ikke var klar over.

Jeg håber du vil læse med og måske blive inspireret og selv overveje, at implementere nogle af holdningerne og tiltagene i dit eget liv. 

1. JEG TILLÆGGER IKKE MATERIELLE TING SÆRLIG STOR VÆRDI.

For mig er “ting” ikke vigtigt. Her mener jeg sådan noget som dyrt mærketøj, porcelæn, designermøbler osv.. Derfor stiller jeg mig altid dette spørgsmål, inden jeg køber noget: “Har jeg virkelig behov for det her og skaber det noget værdi for mig?”

Jeg bliver derfor heller ikke imponeret af mennesker med mange penge, dyrt mærketøj osv. Det der tiltrækker og imponerer mig er selve mennesket og pågældendes personlighed og værdier. 

På trods af, at jeg ikke ser noget værdi i, at købe dyrt designertøj, så går jeg dog op i at være pænt og professionelt klædt på, men det er ikke afgørende hvilke mærker mit tøj er og hvor dyrt det er.

2. JEG PRIORITERER MIN SØVN, KOST OG TRÆNING HØJT.

For at jeg kan præstere bedst muligt i mit arbejde og være klar og frisk i hovedet er det væsentligt for mig, at prioritere min egen søvn og sundhed for at have den optimale energi til både arbejde og træning.

Jeg spiser varieret og så meget frugt og grønt som muligt.

Derudover drikker jeg stort set ikke alkohol, dette af flere årsager.

For det første har det aldrig rigtig sagt mig noget – nok mest pga. min seriøse tilgang til min sport (fodbold)

For det andet bryder jeg mig egentlig ikke om ret meget af det og så af sundhedsmæssige grunde vil jeg ikke have de negative virkninger på min krop. 

Dermed ikke sagt, at jeg har noget imod dem som drikker alkohol – det er helt op til den enkelte.

3. JEG SER ALTID FREM TIL MANDAGE OG KAN KEDE MIG LIDT I 

WEEKENDERNE.

Derfor kan jeg også ofte glemme, hvilken ugedag det egentlig er…

Når mange ser frem til weekenderne og ikke er så pjattet med mandage, så har jeg det modsat. 

Som selvstændig er der jo ikke som sådan noget der hedder weekend (fri), når mange andre holder fri fra arbejde er der altid et eller andet der skal/kan gøres.

Det handler jo om, at jeg ofte ikke kan få fat i de mennesker, som jeg gerne vil fordi det er weekend og de holder fri.

4. JEG STÅR SJÆLDENT SENERE OP END KL. 07.00 – OGSÅ I WEEKENDERNE.

Og hvorfor så det? Jo, jeg mener at vi skal have det maksimale ud af vores vågne timer og livet. Jeg har nogle ambitioner og mål, som jeg gerne vil opnå, så jeg vil ikke spilde min tid på, at ligge i sengen og se andre jagte og opnå deres drømme/mål.

Prøv at overvej dette – hvis du står en time tidligere op hver dag hele året, ja så har du faktisk 365 timer ekstra hvor du kan lære noget nyt eller træne fx, end hvis du sov den time længere dagligt. 

Her tænker nogen måske, jamen så går jeg bare en time senere i seng om aftenen… men prøv lige at tænk over, hvad du egentlig bruger din tid på om aftenen op til sengetid?

5. JEG SER MEGET LIDT TV.

Jeg bruger selv ikke særlig meget tid på at se tv.

Meget ofte ikke er det noget, som er super vigtigt at se eller noget som jeg går glip af.

Det jeg minder mig selv om er, at fjernsynet er designet til at få os menneskers opmærksomhed – men det er vores eget valg om vi vil benytte os af det.

Fjernsynet er ofte blot en tidsrøver, som jeg sagtens kan minimere eller undvære helt samt ikke et redskab, der bringer mig mere glæde eller tættere på mine mål.

6. JEG HAR TIDLIGERE SPILLET RIGTIG MEGET FODBOLD.

Jeg har brugt utrolig meget tid på fodbold – det har fyldt meget i mit liv.

Jeg startede som 6-årig og da jeg var 20 år blev jeg kåret som årets talent på Fyn, hvorefter jeg faktisk var til prøvetræning på Island i en uges tid og senere, da jeg kom hjem igen, også i FC Fredericia.

Gennem fodbold har jeg fået nogle gode bekendtskaber og relationer samt lært hvad det vil sige at være en del af et team samt nogle gode oplevelser.

7. JEG HAR TIDLIGERE ARBEJDET 5 ÅR HOS TV2 DANMARK.

Jeg har arbejdet 5 år hos TV2 Danmark, da jeg gik i skole. Det var mit fritidsjob, som jeg fik gennem min moster, som arbejdede på fuldtid på TV2.

Jeg havde flere jobs og arbejdsopgaver derinde, som freelance – hvor jeg lærte meget, fik noget erhvervserfaring samt et godt netværk.

Derudover lærte jeg jo, hvad det ville sige at være en del af en stor arbejdsplads, at have kollegaer og tage ansvar samt tjene mine egne penge.

8. JEG BRÆNDER FOR AT INSPIRERE OG HJÆLPE ANDRE MENNESKER.

Som du nok allerede har gættet… 

Så nyder jeg at dele ud af min viden, erfaringer, redskaber og metoder og se mennesker flytte sig i den ønskede retning og lykkes med de mål, som de sætter sig for.

Det er også det primære formål med BedreDIG´s eksistens.

Ikke nok med, at jeg hjælper og inspirerer andre mennesker, samtidig udvikler og tilegner jeg mig også ny læring og viden løbende, som bonus.

Jeg håber, at du fandt læsningen interessant og måske kan bruge nogle at punkterne, som inspiration i dit eget liv.

HUSK:

“Det er dit liv og dig der skal leve det, så sørg for at du gør det, som stemmer overens med dine værdier og holdninger!”

Tak for at du læste med!

/René Sehested.

6 EGENSKABER DER KENDETEGNER EN VINDERTYPE!

dette indlæg vil jeg, forholdsvis kort og præcist dele mine tanker og holdninger omkring, hvad jeg mener, der definerer og kendetegner en ægte vinder her i livet.

1) DE ARBEJDER HÅRDT, HAR AMBITIONER OG SPILDER IKKE TIDEN!

Vindertyperne og dem der opnår den succes, som de gerne vil, arbejder altid benhårdt.

De har klare ambitioner og mål for deres liv, ved hvad de gerne vil og er målrettet på, at opnå det. 

Vindere spilder heller ikke deres tid på ligegyldige tid, som ikke gavner, bringer dem værdi eller noget positivt indhold i deres liv.

2) DE HAR EN POSITIV ATTITUDE!

På trods af svære perioder og tider forbliver de positive og optimistiske. De lader sig ikke slå ud og har fokus på løsninger og muligheder. 

3) DE ER LIGEGLADE MED HVAD ANDRE SIGER, TÆNKER OG MENER!

Uanset hvad andre mennesker siger, tænker eller mener så bliver de ved med at tro på deres egne evner og vision. 

De bruger ikke energi på, at forholde sig til hvad andre synes om deres idéer, målsætninger eller prioriteringer. De forbliver i stedet fokuseret og er målrettet.

4) DE GIVER IKKE OP – ER VEDHOLDENDE OG DISCIPLINERET!

Selvom de fejler og har svære perioder, modstand, modgang og nedture.

Så giver de IKKE op, de er vedholdende, bevidst om at gode ting tager tid og gør en indsats i, at disciplinere dem selv undervejs i processen. 

5) DE VED, AT DE SKAL FEJLE FOR AT OPNÅ SUCCES!

For at få succes bliver vi nødt til at begå en masse fejl undervejs. Forskellen her er bare, om du giver op eller fortsætter på at arbejde mod dine mål og ambitioner. 

Fortsætter du, kan det ikke undgås, at du på et tudspunkt vil opnå den succes, som du gerne vil have i livet. Det er dette, som især adskiller vindere og tabere. 

6) DE LÆRER OG UDVIKLER SIG HELE LIVET!

De er bevidste om, at de hele tiden må lære nye kompetencer, tilegne sig ny viden. De tror ikke, at de ved alt og stopper aldrig med at lære, søge inspiration og nye måder, hvorpå de kan optimere dem selv og deres målsætninger. 

Fælles for alle 6 områder er, at det er færdigheder, som du kan udvikle og arbejde på, ved at træne, øve og træne…

Tak for at du læste med, jeg håber det var givende og du fandt det inspirerende!

HUSK:

“Det er dit ansvar at handle på dine mål og drømme og ingen andres!”

/René Sehested.