I dette indlæg vil jeg uddybe de 7 gode grunde til, at du skal tilknytte en mentalcoach til dit liv og hvordan han/hun kan hjælpe dig samt mine erfaringer og synsvinkler. 

Der er en masse fordele ved, at have en coach til at hjælpe og guide dig på vej derhen, hvor du gerne vil, hvad enten det drejer sig om, at udvikle dig inden for din karriere, sport eller personligt. 

Herunder vil jeg uddybe de 7 gode grunde:

1) STYRKER TROEN PÅ DIG SELV:

En coach fokuserer på muligheder og løsninger. En coach arbejder på at frembringe dine ressourcer og styrker og få dig til, at udnytte og gøre brug af dem i dit liv.

2) HJÆLPER DIG MED AT OPNÅ RESULTATER – SER MULIGHEDERNE:

Her skal det forstås således, at det er dig, som fortæller om dine mål og ønskede resultater. Herefter går samtalen ud på, at søge efter mulighederne for at komme nærmere de resultater, som du gerne vil opnå.

3) HOLDER DIG OP PÅ DINE MÅL:

Hvis du fortæller om dine mål til en god ven/veninde eller et familiemedlem
kan det ofte være svært for dem, at holde dig op på dine mål. De er måske for
venlige, forstået sådan, at hvis du f.eks. siger: “Det går ikke så godt, jeg er gået i stå..” Så er det ikke særlig givende, at de svarer noget lignende: “Når ja, men det gør jo heller ikke så meget, du er god nok som du er..”

Her vil en coach fortsætte med at holde dig op på dine delmål og endelige mål/resultater og søge efter nye løsninger og muligheder.

4) MED TIL AT BEVARE MOTIVATION:

En coach er opmuntrende, engageret og interesseret i at se dig lykkedes og flytte dig i en rigtige retning. Han/hun er positiv og og gør alt for at sørge for, at din motivation ikke går helt i stå. Det er også mere motiverende for dig, at du ved, at du skal fortælle din coach hvordan det går løbende, om din udvikling osv. 

5) FORTROLIGHED MELLEM JER:

Alt det der bliver snakket om i løbet af samtalerne i et coachingforløb er fortroligt fra coaches side. En coach er en professionel faglig person, som har tavshedspligt.  Det betyder, at du kan fortælle ALT til din coach og det i sig selv, oplever jeg er meget befriende for den enkelte klient.

6) LYTTER AKTIVT TIL DIG OG DINE BEHOV:

Her menes der, at en af coachen´s opgaver er, at lytte aktivt til, hvad du fortæller i samtalerne og hele tiden søge efter, hvad dine behov er og herefter spørge uddybende ind til dig, som klient. 

Du undgår altså hermed, at høre om den anden persons historie, mening eller holdning til dig og din situation, da det er DIT mål eller udfordring der er i fokus. 

7) NYDER AT SE DIG FÅ SUCCES:

Som coach nyder jeg at se mine klienter og deltagere få succes, med det som de definere som succes. Det at se et andet menneske komme tættere og tættere på den succes, som han/hun har arbejdet på i uger, måneder og måske endda år er en kæmpe gave og en af de største glæder i mit arbejde.

Husk: Den bedste investering du kan lave er i dig selv og din egen personlige udvikling – jeg lover dig, at du vil ikke fortryde det!

Tak fordi, at du læste med! 

Du er meget velkommen til at dele indlægget med andre, der kan have gavn af
indholdet.


/René Sehested, mentalcoach, BedreDIG.